MARKETING & KOMMUNIKATION - STUDIEJOB

Brænder du for at arbejde med tekstforfatning, SoMe og influencer marketing? Er du nysgerrig og sulten på at lære? Trives du samtidig i et tempofyldt, uformelt iværksættermiljø? Så er det netop dig, vi søger til vores kontor i Odder, lige uden for Aarhus.

 

OM OS

Hos DANISH GRANOLA COMPANY har vi haft et ønske, en passion og en fælles drøm om at gøre morgenmadsprodukter med en ypperlig kvalitet og smag, tilgængeligt. Vores morgenmads-univers startede i 2017 og er i rivende udvikling. I april 2020 lancerede vi vores nye abonnementskoncept, MORGEN-BOX. Hver måned modtager flere tusinder, morgenglade danskere vores box og nye markeder i Europa er lige på trapperne!

JOBBET

Hos DANISH GRANOLA COMPANY bliver du en del af et mindre start-up, hvor du vil få en vigtig rolle i en voksende virksomhed med store ambitioner. Du kommer primært til at arbejde sammen med vores marketing manager, hvor du får en stor rolle i at øge virksomhedens SoMe-aktiviteter og bidrage med at udvikle strategien og samtidig eksekvere på den.

Dine primære arbejdsopgaver vil komme til at omfatte:

     -  SoMe-tovholder:
              -  Øge virksomhedens SoMe-aktiviteter
              -  Strategi og udvikling – hjælpe med at sætte strategien for brugen af
                 kanalerne
              -  Udarbejde content-planer og eksekvere på dem
              -  Indsamle viden og skabe content til de sociale medier
      -  Annoncering: Udarbejdelse af fængende, præcise tekster til vores
         annoncering
     -  E-mail marketing: Udarbejdelse af indhold til e-mail kampagner
     -  Website: Optimering og fornyelse af tekstindhold
     -  Influencer marketing: Hjælpe med at researche på spændende, relevante
        profiler og etablere kontakt med disse.
     -  Ad hoc-markering og kommunikationsopgaver - stort som småt, der
        løbende skal løses



    HVEM ER DU?

         -  Du besidder en god SoMe-forståelse
         -  Du har stærke kommunikationsevner
         -  Du elsker at arbejde med content, som er kreativt, kommercielt og præcist
         -  Du er nysgerrig og trives med at tage initiativ og opsøge de gode historier
            rundt omkring i virksomheden.
         -  Du tager ejerskab for dine ansvarsområder og får eksekveret på dine
            arbejdsopgaver
         -  Du er nysgerrig på det digitale univers, og du holder dig opdateret på
            digitale tendenser


      PRAKTISK INFO

           -  Stillingen er på 15-20 timer pr. uge, dog med mulighed for flere timer på 
              sigt. Vi tilbyder samtidig god fleksibilitet ift. placeringen af timerne
           -  Opstart hurtigst muligt
           -  Arbejdssted: på vores kontor i Odder


      KONTAKT

      Har du lyst til at være med på rejsen, så send dit CV, en begrundet ansøgning og eventuelle referencer til job@danishgranolacompany.dk.

      Ved spørgsmål til stillingen kan Tine Petersen kontaktes på job@danishgranolacompany.dk.

      Vi afholder løbende samtaler og afslutter rekrutteringsprocessen, når vi har fundet den rette kandidat.

      Vi glæder os til at høre fra dig!