PRODUKTION & FORSENDELSE


DESTO FRISKERE, DESTO BEDRE 

Hvordan kan det være, at vi hos DANISH GRANOLA COMPANY kun sender granola ud to gange i ugen?

Det skyldes ganske enkelt, at vi ønsker at levere så frisklavet granola som muligt således, at vores produkter stort set har al deres levetid ude hos dig. 

I øjeblikket producerer vi vores granola to gange i ugen, og samtidig har vi valgt, at vi som udgangspunkt ikke ønsker at arbejde med et færdigvarelager. Vi synes altid det bliver en smule 'trist' at snakke om færdigvarelager, når det drejer sig om fødevarer. Desto friskere, desto bedre! 

Derfor har vi valgt at producere to gange i ugen og levere to gange i ugen. 

HVORNÅR SENDER VI SÅ?

Vi sender vores bestillinger afsted hver tirsdag og fredag. Det vil sige...

  • Bestiller du en fredag, lørdag, søndag eller mandag, bliver din granola sendt afsted tirsdag. 
  • Bestiller du en tirsdag, onsdag eller torsdag, bliver din granola sendt afsted fredag. 

HVAD GÆLDER FOR ABONNEMENT?

Det samme gør sig gældende med abonnementsbestillinger. Disse vil blive sendt ud den førstkommende tirsdag eller fredag afhængigt af, hvornår du har oprettet dit abonnement. 


ER DU I TVIVL

Du er altid velkommen til at kontakte os på info@danishgranolacompany.dk eller via vores kontaktformular, hvis du har spørgsmål.